På bakken i Holløse, Vejby, ligger Rabarbergaardens første restaurant omkranset af grøntsagsmark og dyrefolde. Her er der kun få meter fra jord til bord på den smukke firlængede gård i Nordsjælland, hvor der serveres nænsomt anrettede retter.

Med Frederiksborg Slot som historisk ramme, ligger Rabarbergaardens anden restaurant placeret mellem Møntportvejen og Slotssøen i Hillerød. I autentiske lokaler serveres nordiske retter med lokale råvarer fra egen og omkringliggende gårde.